Real Sociedad genoptager som det første mandskab i La Liga holdtræningen igen. Det sker på tirsdag, skriver klubben på sin hjemmeside.
I Spaniens bedste række er alle spillere hjemsendt, men på tirsdag genoptager Real Sociedad træningen som det første mandskab i divisionen.
Klubben bekræfter på sin hjemmeside, at man agter at genoptage træningen på holdets træningsanlæg, men at man agter at gennemføre træningssessionerne i mindre grupper.
Klubben understreger ligeledes, at man ikke vil tvinge spillerne til at deltage i træningen.
Hvis spillerne foretrækker at blive hjemme og træne for sig selv, så accepteres det fuldt ud, skriver klubben.
Real Sociedad melder samtidig, at klubbens spillere har indvilget i en lønnedgang på 20 procent, såfremt sæsonen aflyses.
Nenhum comentário:
Postar um comentário